Guideservice

24 timers guideservice!

Vores guider er en værdifuld resource både når det kommer til service, sammenhold og selvfølgelig sikkerhed!

Vores guider er en væsentlig forudsætning for en succesfuld rejse, både når det handler om service, sammenhold og sikkerhed. Vi stiller store krav til vores guider, da vi gennemgående i alt hvad vi gør opererer professionelt. Guideteamet er sammensat af forskellige personligheder, som matcher de mange typer af gæster som rejser med os under en sæson. Fælles for alle vores guider er dog at de er åbne, imødekommende og festlige typer, hvis målsætning er at give vores mange gæster den ultimative drømmetur/retur.

Service døgnet rundt. 
Vi har altid guider tilstede der, hvor vores gæster befinder sig. På alle vores destinationer har vi en 24-timers nødstelefon, hvor du altid kan komme i kontakt med en guide. Nummeret til denn udleveres i vores velkomstbrev som deles ud ved ankomst til destinationen.

Uddannede guider
Alle vores guider har gennemgået en professionel guideuddannelse, og de fleste har tilogmed også mangeårig erfaring i rejsebranchen. Vi ansætter størstedelen af vores guider direkte fra Utopia Guideskole eller andre steder fra i rejsebranchen. 

Hver dag møder du guideteamet på Uptours Check Point, som er vores mødested på stranden. Hver dag vil der desuden være angivet en træffetid på dit respektive hotel, hvor du kan træffe en guider som beredvilligt svarer på spørgsmål og tilbyder sin assistance. Om natten er det vores specielle Nattevagtteam som træder til, hvis der skulle opstå problemer. Nattevagterne har base på de forskellige stamsteder i byen, hvor vores gæster er samlet.
Guiderne/nattevagterne er selvfølgelig også med på de forskellige arrangementer, som vi forestår i løbet af ugen, 

For at kunne garantere et højt sikkerhedsniveau har vi valgt, at antallet af guider er væsentlig over rejsebranchens normale niveau. Vi har derfor en guide ansat for cirka hver 20. gæst.