Find din rejse
Marts 19 - Nye destinationer

Valg af destinationer ✈️

Jeg var selv på min allerførste ungdomsrejse i Lloret de mar i 2006 sammen med 6 kammerater. Dengang kørte vi i bus til Costa-Brava kysten, hvilket ca. tog 36 timer. Jeg husker vi betalte omkring 2.899 kr. for bus og hotel.

Priserne i ungdomsrejsebranchen har altså ikke ændret sig meget indenfor de seneste 13 år :O, i det vi har rejser fra 2.499 kr. med fly og hotel! Du kan finde priser her.

Lloret de mar i Spanien

Lloret de mar var en meget populær destination i 00’erne, men sidenhen er luften sivet ud af ballonen. Diskotekerne og hotellerne er blevet slidte, og prisniveauet for mad og drikke, nåede for et par år siden et for højt niveau. Samtidig med at efterspørgslen på busrejser faldt, betyder det, at der i dag ikke er nogle skandinaviske ungdomsbureauer, som sender gæster til Lloret.

Lloret de mar er blot et eksempel af flere destinationer, som har måtte lade livet af flere forskellige årsager. Jeg vil i denne blog give jer læsere noget insider-viden på, hvilke overvejelser vi som ungdomsrejsebureau gør os, når vi kigger efter en ny destination.

Nedenstående er ikke i prioriteret rækkefølge, men i stedet er det temaer som bliver gennemanalyseret inden der træffes en beslutning om, hvorvidt vi skal åbne en nyt rejsemål.

- Efterspørgsel fra vores målgruppe
- Priser på fly og hoteller
- Nattelivet
- Geografiske placering
- Lovgivningen

Rejseklar?

Efterspørgsel

Får vi mange henvendelser efter en given destination, så finder vi ud af via. markedsundersøgelser, om der er hold i disse. Eksempelvis fik vi utrolig mange henvendelser på Magaluf for et par år tilbage, hvoraf det som bekendt, endte med at blive et meget populært rejsemål for Uptours.

Priser på fly og hotel

For at vi kan tilbyde skarpe priser som passer til unge, så er det væsentligt, at vi kan købe fly og hoteller til overkommelige priser. For os som rejsebureau, der er det bedste scenarie, hvis vi kan købe hele fly ind i 5 - 6 uger fra slut juni til start august. Ved at købe 180 pladser pr. afgang, så kan vi få en væsentligt lavere pris, end hvis vi køber enkelte sæder på forskellige afgange direkte igennem de forskellige flyselskaber, hver gang der kommer en ny booking ind. Det kommer vores gæster til gode i form af skarpe priser!

Hotelpriserne og tilhørende standarder er også afgørende, når vi udvælger en ny destination. Tidligere var Ibizia en ungdomsdestination, men fordi det er dyrt at flyve dertil og priserne på hotellerne er skudt i vejret, så kan vi ikke tilbyde skarpe priser derned, hvilket så herefter påvirker efterspørgslen.

Læs evt. vores blog om nattelivet i Sunny Beach her! :-)

Nattelivet

Dette er måske det vigtigste parameter. Hvis ikke der er et godt natteliv, hvor vi kan afholde nogle vanvittige fester og events, så er destinationen ikke attraktiv for os. Hos Uptours er vi unikke, fordi vi har et vanvittigt festprogram, hvoraf det er vigtigt, at vi kan samarbejde med de bedste klubber og barer, samtidig med, at det ikke koster en bondegård at købe en drink eller øl i byen. Flere klubber på Ibiza tager eksempelvis 10 euro for en 0,4 liter flaske vand :O.

Geografiske placering

Jo længere væk destinationen er, jo dyrere og længere er transporten. Vi har tidligere overvejet ungdomsrejser til Thailand, men det er simpelthen for dyrt og for langt væk. Yderligere, så er efterspørgslen efter en ugers rejser klart størst, hvoraf det ikke giver mening at bruge 16 timer i et fly :).

Lovgivningen

Denne hænger sammen med nattelivet, og her er det vigtigt for os, at det er muligt at vi og vores gæster kan feste godt igennem, uden at det pågældende lands lovgivningen blokerer for dette. Vi kunne eksempelvis aldrig drømme om at vælge en destination, hvis reglen er, at alle diskoteker skal lukke kl. 00.00, eller hvis man ikke må drikke en mojito på stranden om dagen eksempelvis.

NY-DESTINATION-UPTOURSPARTY PARTY - Billedet er taget i Magaluf :-)

Afsluttende bemærkning

Ovenstående er et lille udpluk af de overvejelser vi gør os. Der ligger selvfølgelig ekstremt meget arbejde i det, når vi åbner en ny destination. Vi skal se nattelivet, samarbejde med dygtige lokalagenter, forhandle hotelkontrakter og meget mere!

Personligt synes jeg det er mega spændende – og i Uptours, der er vi allerede så småt i gang med planlægningen af vores rejsemål i 2020. Der er gode chancer for, at vi trækker en lille kanin op af hatten, men mere kan jeg ikke røbe pt. :-)

Har du nogle ønsker til en ny destination – eller andre spørgsmål, så skal du være velkommen til at sende mig en mail på rp@uptours.com . 

Jeg har arbejdet som partyguide, supervisor og destinationschef i Lloret de mar, Alanya, Golden Sands og Sunny Beach, og jeg elsker at dele ud af min erfaring.

/Rasmus, Produktchef Uptours