Find din rejse
November '18 - Livet på Ungdomshotel TRH Magaluf

"HEEEEJ BLOGGEN og velkommen tilbage :-) 

 

Synes du også, at det til tider kan være svært at finde ud af præcis hvilket hotel der passer til dig? Uptours har jo så mange lækre at vælge imellem, at det kan være helt svært at finde rundt i.  
Bare rolig - I got you! Læs med videre her, hvis du vil finde ud af om Ungdomshotel TRH Magaluf er noget for dig! 

Vi har bedt Andreas om at skrive et par ord om sin oplevelse af ungdomshotellet i Magaluf. Han var gæst med Uptours i sommeren 2018. Her boede han på Ungdomshotel TRH Magaluf med 5 af sine venner, samt en stor del af Uptours gæsterne i denne uge.

 

Andreas:

For et års tid siden var jeg og drengene i byen. Mens vi var i fuld gang med at feste, drikke os fulde og snakke lidt med klubbens søde tøser, kom vi til at tale om at tage på ferie sammen til et fedt sted.

Vi snakkede om at finde et fedt sted at tage hen i løbet af den kolde vinter, og begyndte at søge lidt rundt på nettet. Efter et par dage taggede min kammerat Mikkel mig i et opslag på Facebook. Det viste sig at Uptours havde noget Black Friday tilbud på ture til Magaluf. Vi blev hurtigt enige om at slå til. Vi fik det hele sammensat med fly fra København, et hotel der skulle være godt for unge der gerne vil feste og have all-inclusive. Vi sikrede os selvfølgelig lige at der var fri bar med i det ;)

 

Ankomst til Magaluf

Da dagen endelig kom til at afsted, stod vi i lufthavnen en lørdag morgen. To af drengene var røget på tur dagen før, så de var ikke helt klar på den øl vi andre havde købt til dem. Det fik de selvfølgelig ikke lov til at sige nej til :D

Efter et par timer i luften, et par sjusser og en snak med tøserne bag os i flyet, landede vi i Palma på Mallorca. Vi greb vores kufferter og smuttede ud til guiderne der ventede på os. Min ene kammerat Mikkel havde bestilt turen for os, og han havde heldigvis bestilt kørsel til os. Derfor kunne vi bare hoppe ind og køre mod Magaluf.

Jeg aner faktisk ikke hvor lang tid den tur tog. Vi havde for travlt med at tjekke de andre gæster ud. Der var alligevel flere end vi troede. Det her kunne kun blive for fedt! :D

 

UNGDOMSHOTEL!

Vi kommer på hotellet efter at have været ude og få lidt mad, og hørt om ugens program fra guiderne. Her bliver vi checket ind i to lejligheder ved siden af hinanden. Vi smider vores ting og hopper i et par shorts og dribler ned til poolen.
Vi tjekker klokken, og ser den er over 12 – Det er vist tid til den første øl! Vi skiftes til at hente, og hurtigt bliver stemningen rigtig fed. Alle snakker med alle, og guiderne fortæller om aftens velkomstfest på en skandinavisk klub tæt på hotellet. Om vi er klar? Selvfølgelig!

Da tiden er ved at være inde, smutter vi op i bad og tager noget andet tøj på. Vi mødes med guiderne og de andre gæster i receptionen og smutter afsted mod klubben. Det tog ikke mere end 5 minutter før v i var der. Det bliver nemt når vi skal fulde hjem senere ;)

Jeg tror vi var på klubben Grabbarna Grus til kl. 5. Vi havde købt et bord med nogle af de andre drenge vi mødte ved poolen tidligere på dagen. Mere husker jeg faktisk ikke. Det var så vildt! 

Drengene og jeg vågner nogle timer senere. Det banker på døren. Min kammerat Gustav åbner. Jeg tror stadig han er fuld :D

En af guiderne vi festede med i går, stod i døren, og spurgte om vi ikke skulle med ned til poolen. Festen var jo i gang. Vi kæmper os i tøjet og hopper ned til samme bord som i går, og får den første øl. Nu er vi i gang! ;)

Guiden fortæller os om en skumfest lige i nærheden. Om vi skal med? Selvfølgelig! Vi er jo på ferie!

Der blev lige kørt en brunch og et par sjusser ned – Nu var vi klar igen.

 

NYE GÆSTER

Da vi rammer onsdag, opdager vi et helt nyt hold af gæster dukke op på hotellet. Der kom åbenbart flere. Om vi skulle med ud og feste med dem? Selvfølgelig!

Vi smutter hen på en bar tæt på hotellet og spiller lidt Beer-Pong med en gruppe tøser fra Jylland. De er lige kommet og er totalt klar på fest. Det her bliver endnu en god aften!

 

AFSLUTNING PÅ DEN VILDESTE FERIE

Vi vågner fredag – Godt slidte. 5 døgn med druk tager kræfter! Men vi har lige en aften mere, så vi skal i gang inden tømmermændene rammer os :D

Vi smutter igen ned til poolen. Vi snakker om at tage på stranden, men bliver enige om at stemningen ved poolen er lige hvad vi har brug for, for at komme i gear. DJ’en spiller heldigvis en masse fedt tracks, så pulsen kommer op i takt med promillen. Der er UV fest i aften og ferien skal sluttes ordentlig af. Vi skal hjem i morgen.

Om vi fik sagt farvel til Magaluf med manér? Selvfølgelig!

Vi kæmper os ned til receptionen med vores kufferter på sidste dag. Der holder en bus klar til os, og kører os til lufthavnen.
Vi siger farvel til de andre gæster vi har lært at kende.

Om vi skal mødes igen? Selvfølgelig!

 

SES IGEN?

Der bliver byttet Snapchat og Facebook. Guiden fortæller om en reunion fest i København om et par måneder. Vi køber billetter, og aftaler at finde ud af noget med de andre der skal med.

Her i oktober fulgtes vi med en gruppe af drenge fra Odense til festen. Her mødte vi vildt mange af de andre fra ferien.

Om vi skal afsted på Ungdomshotellet igen? Selvfølgelig!