Vi er stolte over til sommeren 2018 at kunne præsentere ungdomsrejser til Ayia Napa, som det nye i Uptours. Ayia Napa har været meget efterspurgt blandt vores gæster når vi har spurgt hvilken ny destination vi skulle åbne op.
Ayia Napa er så populært af en årsag - for du finder virkeligt det hele her. Lange, lækre sandstrande, helt fantastisk vejr med høje gennemsnitstemperaturer, en venlig og imødekommende lokalbefolkning og sidst men ikke mindst et natteliv, der ikke findes lignende ret mange steder. Her har du alle muligheder for at nyde stranden og havet i dagtimerne, tage en dukkert og en kølig drink ved poolen samt shoppe til nogle meget fordelagtige priser. Der findes et hav af restauranter og butikker, og når natten begynder at sænke sig, så løber du ikke tør for strandbarer, diskoteker og pubs, hvor der er lagt op til fest.
Ayia Napa har lavvandede, finkornede sandstande. Der er 12 strande, som har Blue Flag, de to længste og mest populære er Grecian Bay og Nissi Beach. Parasol og solstol ca. 40,-/stk./dag, findes på stranden frem til slutningen af november.
I Ayia Napa tilbyder vi hoteller for enhver smag. Er du og vennerne mest til fest både dag og nat eller er I mere til hyggelige lejlighedskomplekser, så har vi det I søger.
Alle vores hoteller har lækre værelser, pool og tilbyder selvfølgelig all-inclusive, så I ikke kommer til at mangle noget.
Charterrejser til Ayia Napa er Cyperns mest populære valg, og med beliggenhed på øens sydkyst og har nogle af Middelhavets bedste strande med det fineste sand og mest krystalklare vand, der ligger kun en lille gåtur fra byens centrum.
Områdets mest populære strand er Nissi Beach, der omtales som ”Der hvor ungdommen mødes”, og er fyldt med vandaktiviteter såsom snorkling og vandsport. Derudover ligger der en række lækre barer hvor man kan nyde en kold forfriskning i solen, heriblandt Café Del Mar der hver dag har live DJ.
Vil man gerne prøve noget andet i løbet af ugen, har Ayia Napa et af Europas største vandland, hvor man er garanteret en hel dag spækket med action.
I selve Ayia Napa by er der et udvalg på over 100 restauranter hvor man kan få stillet sulten uanset hvad ens livret er.
Man kommer med andre ord ikke til at mangle noget om dagen i Ayia Napa!
Ayia Napa er indbegrebet af ferie og fest. Hver sommer strømmer unge fra hele Skandinavien til ferieparadiset og fester på byens brede udvalg af over 80 forskellige barer og diskoteker.
Omkring byen store torv er de fedeste skandinaviske steder samlet. Her finder i blandt andet Grabbarna Grus, Blue Moon bar og mange flere! Der er noget for en hver smag!
Lige som resten af Cypern nyder Ayia Napa godt af middelhavsklimaet, og netop fordi Cypern ligger gemt i det østlige hjørne af Middelhavet, forbliver vandtemperaturen høj året rundt, med en maks. temperatur på omk. 28 grader i august.
Ayia Napa er varmest i juli og august, hvor temperaturen let kan snige sig over de 40 grader. Generelt ligger temperaturen på 30 grader i sommermånederne, så du skal ikke være bange for kolde og våde dage på din sommerferie.
ÅBNINGSTIDER
Mandag: 11:00 -15:00
Tirsdag: 11:00 -15:00
Onsdag: 11:00 -15:00
Torsdag: 11:00 -15:00
Fredag: 11:00 -15:00
Bredgade 36
1650 København K