Find din rejse
Flyvetider Sunny beach

Hvor lang tid tager det at flyve til Sunny beach?

Flyvetiden fra Danske lufthavne til Sunny Beach er kun 2 timer og 40 minutter.

Du lander i den nærmeste lufthavn, som hedder Bourgas airport, ca. 30 minutter væk fra Sunny Beach. Hvis du vil have den bedste oplevelse på din rejse, som allerede starter i lufthavnen i Danmark, så læs med her og bliv klædt godt på (eller skulle man sige klædt af nu hvor i skal ned til varmen) til en uforglemmelig rejse.

Med Uptours til Sunny Beach

Vi har mere end 15 års erfaring med at sikre gode rejseoplevelser for unge mennesker. Vi har været i Sunny Beach i alle årene, så hvis ikke vi ved lidt om rejsen derned, så ved jeg ikke hvem der gør.

Billund Lufthavn til Sunny Beach

Billund Lufthavn er supernem, med kun én terminal - ingen labyrinter og tvetydige skilte og signaler. Sikkerhedskontrollen er mindre end i København, takket være færre folk, så du suser lige igennem, trods højsæson med flere tusind rejsende. Offentlig transport til Billund er ikke så let tilgængeligt, så planlæg i god tid, medmindre du har en super cool ven, veninde, eller mor, der kan give dig et lift. Check Rejseplanen, og vær i god tid, hvis du vil undgå stress. Et lille tip kunne være at kigge på GoMore for at score et lift til Billund, hvis du ikke har transportplanerne helt på plads. Hvis du vil hygge med en drink eller har brug for andet væske eller mad på flyet, så tag snacks med fra lufthavnen. Flyets snackvogn er altid prissat i den høje ende, takket være den knappe plads ombord. Nu burde du være klar til takeoff!

Københavns Lufthavn (Kastrup) til Sunny Beach

Hvis du flyver direkte fra Københavns Lufthavn til Bourgas, så er det 2 timer og 40 min du skal forvente at bruge over skyerne. Københavns Lufthavn er yderst professionel og fyldt med forskellige terminaler. Normalt skal du bruge terminal 2, medmindre du er på SAS eller på en international rejse, og Sunny Beach falder ikke ind under disse kategorier. Sikkerhedskontrollen er en leg her, takket være deres kæmpestore security-område, selvom det myldrer med folk. Du finder masser af muligheder for at købe mad og drikke efter sikkerhedstjekket. Hvis du vil have en lille snack med ombord på flyet, er det smart at købe den i lufthavnen, for flyets priser er som regel lidt pebrede. Hold øje med skærmene for at finde din gate 

Ankomst til Bourgas Lufthavn:

Når du træder ud af flyet i Bourgas Lufthavn, venter en bus på dig og de andre rejsende. Bus tager dig direkte til en ankomstterminal, hvor du lige hurtigt skal forbi paskontrollen, før du kan hente din bagage.

Bourgas lufthavn fik en ordentligt overhaling for få år siden. Så du vil ankomme til det man godt kan kalde en nyrenoveret og yderst lækker lufthavn.

Når du har fået fat i din in-checket bagage (hvis har bestilt det), står Uptours' guider klar til at give dig en high-five, lige så snart du træder ud af ankomsthallen.

Transport til Sunny Beach:

Vores transferbusser tager dig til hotellet på under 30 minutter. Her vil du også blive hilst velkommen af guiderne og modtage dit fest-armbånd hvis du har bestilt det hjemmefra eller tilkøber det på bussen. Guiderne vil være med dig helt indtil du er checket ind. Og bare rolig, bussen stopper nær dit hotel, så uanset hvor mange eller få i er der skal bo på jeres hotel, så er transfer-bussen timet og tilrettelagt efter jeres behov. 

Transport til Bourgas Lufthavn

Når turen er ved at nå sin ende i Sunny Beach, så sørger vi hos Uptours for, at din hjemrejse bliver lige så let, som din ankomst. Vi tager os af alle detaljerne, så du kan chill og nyde de sidste øjeblikke på stranden, ved poolen eller på den lokale beach-bar.

Du finder info om transferbussen i receptionen på hotellet , ved dine guider og i Uptours-appen, så du ved præcis, hvornår den henter dig og sørger for, at du er i lufthavnen i god tid til at flyve tilbage til Danmark.

Bemærk, at bustransferen fra lufthavnen til hotellet i Sunny Beach (og retur) er en ekstra service, som skal bookes sammen med din ferie.